Babysalmesang giver en god kontakt mellem mig og mit barn

Heidi Glass fra Bryndum er nybagt mor på barsel. Hver onsdag formiddag mødes hun med andre mødre til babysalmesang i Bryndum kirke. Heidi er her med sit tredje barn, Madison, på 3 mdr. og de får begge meget ud af formiddagene i kirken.

”Babysalmesang giver en god kontakt mellem mig og mit barn. Vi tager sangene med hjem og synger dem derhjemme også. Min ældste synger stadig nogle af de sange, vi sang på hendes hold”, fortæller hun.

Nærvær for både børn og voksne

Musikken og sangen giver en ro i børnene. De yngste er blot én mdr. gammel og selvom man ikke forestiller sig, at de får meget ud af det, så er introduktionen til musikken en gave for livet, som også gavner sprogudviklingen.

Heidis datter, Madison var da også kun 5 uger gammel, da de startede på babysalmesangsholdet. Alligevel genkender hun musikken, også selvom hun sover gennem noget af babysalmesangen.

Efter babysalmesang drikker mødrene te og kaffe og spiser kage sammen i konfirmandstuen. Det betyder noget at lære andre mødre i lokalområdet at kende og have tiden til at være sammen både børn og voksne.

”Babysalmesang er en pause fra hverdagens travlhed. Der er tid til fordybelse og til bare at se sit barn i øjnene og være til stede. Og det er ikke kun børnene, der får noget ud af det. Jeg finder også ro og nyder tiden med de andre mødre”, fortæller Heidi.

Musikalsk nysgerrighed: En gave for livet

Hjemme hos Heidi fylder musikken også meget. De hører musik og synger meget, og Heidi drømmer om at børnene får musikken med sig og kommer tættere på instrumenterne og fx lærer at spille guitar eller klaver.

”Det er vigtigt af få musikken ind i livet så tidligt som muligt”, mener Heidi. ”Jeg kunne tydeligt mærke, at det betød meget med mit første barn, og det gør det stadig. Hun danser og synger hele tiden og er glad for rytmer. Derfor vil jeg gerne give det videre til mine andre børn også”.

Også Natascha Christensen kan mærke, at de børn, der har gået til babysalmesang er mere trygge ved musikken og kirkerummet end andre børn:

”Undersøgelser viser, at sang og musik har en positiv indflydelse på barnets sprogudvikling – og musikalske nysgerrighed, og det mærker vi tydeligt i løbet af de 8 gange, vi mødes i kirken. Det er vigtigt at give dem musikken med tidligt i livet”, fortæller hun samstemmende.

Når børnene senere deltager i Musikalsk Legestue, som er et tilbud til daginstitutioner om at komme til musik i kirken 4 onsdage i træk, fornemmer vi hurtigt hvilke børn, der er glade for musikken. ”Det er en gave at give sine børn”, siger Natascha.

Fordomme er skiftet ud med fællesskab

Inden Heidi startede til babysalmesang, havde hun masser af fordomme om kirken. Hun troede, at man skulle sidde på kirkebænkene med salmebøger og havde ikke forestillet sig, at man kunne bruge kirkerummet anderledes, og at kirken også er et sted hvor man kan lege og have børnene eller hele familien med.

”Før så jeg det stive og formelle i kirken. Nu ser jeg kirken som et sted med fællesskab og hvor børn har en plads. Og jeg bruger kirken meget mere nu. Nu tager jeg fx til aftengudstjeneste med mine børn og hygger med dem. Det er dejligt uformelt og afslappet og det kan jeg godt lide. Det er ærgerligt ikke at bruge det”, siger hun.

Hun oplever kirken som et sted, der binder lokalsamfundet sammen, et sted, hvor man kan komme hinanden ved og lære hinanden at kende.

En ekstra mødregruppe

Sidst Heidi gik til babysalmesang inviterede hun hele sin mødregruppe med, så de også fik chancen for at opleve fællesskabet og den fantastiske ro og glæde ved musik, som babysalmesang giver. Flere af dem valgte at blive på holdet efter besøget.

”Og nu har jeg fået en ekstra mødegruppe i det nye babysalmesangshold. ”Det er dejligt med fællesskab og det lokale tilknytning. At lære andre i lokalområdet at kende”, slutter hun.

Den nybagte mor er ikke færdig med babysalmesang. Hun overvejer at starte på næste hold.

25jun kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste Bryndum kirke kl. 10:30

2.s.e. Trinitatis

Daniel Ettrup Larsen

- i Bryndum …
25jun kl. 10:30
02jul kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste Vester Nebel Kirke kl. 10:30

3.s.e. Trinitatis

Katrine Tilma

- i Vester …
02jul kl. 10:30
05jul kl. 10:00

Plejehjemsgudstjeneste

Plejehjemsgudstjeneste kl 10:00

Katrine Tilma

Landlyst Plejecenter

05jul kl. 10:00
09jul kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste Bryndum Kirke kl 10:30

4.s.e.Trin

Luk. 6, 36-42

Katrine Tilma

- i Bryndum …
09jul kl. 10:30
16jul kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste kl 10:30

Mette Præstegaard Friis

Der henvises til Guldager Kirke

16jul kl. 10:30
23jul kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste Bryndum Kirke kl 10:30

Mette Præstegaard Fris

6.s.e.Trin

Matt. 5,20-26

- i …
23jul kl. 10:30
30jul kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste Bryndum Kirke kl 10:30

Mette Præstegaard Fris

7.s.e.Trin

Luk. 19,1-10

- i …
30jul kl. 10:30
06aug kl. 10:30

Gudstjeneste

Gudstjeneste Vester Nebel Kirke kl 10:30

Katrine Tilma

8.s.e.Trin

Matt.7,15-21

- i …
06aug kl. 10:30