Kirken

Bryndum kirke stammer fra ca. 1250. Ifølge dendrokronologiske undersøgelser fremgår det, at byggeriet påbegyndtes i 1240'rne. Kirken er omtalt, som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor og skib.

Arkitekturhistorisk er den interessant ved at repræsentere overgangen fra romansk til unggotisk byggeskik, idet det hvælvede korparti, der indvendigt er af tuf og tegl, er bygget i dette nye formsprog og står med spidse buer.

Denne del af kirken viser tydeligt slægtskab med de arbejder, der udførtes på Ribe domkirke i forbindelse med hvælvbyggeriet og med kirken i Løgumkloster, og det er rimeligt at tro, at Bryndum kirke er opført af håndværkere, der også har bygget i Ribe og i Løgumkloster.

Til kirken er i senmiddelalderen føjet tre tilbygninger: Et sakristi ved korets nord side, et våbenhus ved skibets nord side og et tårn ved skibets vest gavl.

Få meter sydøst for koret ligger en bronzealderhøj.

Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, idet der tidligere lå en anden gravhøj vest for kirken på den nuværende parkeringsplads. Denne gravhøj fjernede man imidlertid o. 1870, da man mente, den lå i vejen for indgangen til kirken! I dag ville man naturligvis i ærbødighed for historien være gået udenom.

Kirkens placering mellem to høje giver anledning til overvejelser, og nu refereres til Søren Petersens bog Træk af Bryndum sogns historie: Bryndum har oprindelig heddet Brunnum. Brun kan betyde brønd eller kilde, og um kommer af det tyske heim, der betyder hjem.

Altså Brunnum betyder kildens hjem eller kildens udspring, og det er vel meget sandsynligt, at der her, hvor byen blev lagt, og kirken blev bygget, har været et sted, måske ved dammen, hvor der altid har været frisk vand at hente.

Desuden har Bryndum fra de ældste tider været sognets midtpunkt. Med sin høje beliggenhed og vide udsigt har stedet allerede i hedenskabets tid været samlingssted for den tids gudsdyrkelse her ved de to bronzealderhøje og det friske kildevæld.

Og for at udnytte stedets vanemæssige tiltrækning var det vel derfor, at man efter kristendommens indførelse fandt det klogest at bygge kirken her.

I Bryndum Kirke

Orglet er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1969 udvidet i 1990 fra 10 til 14 stemmer.

2 manualer og pedal (kun til d')

Disposition:

Hovedværk: Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4', Gedaktfjøjte 4' (1990), Spidsfløjte 2', Mixtur II, Trompetregal 8' (1990).Tremulant.
Brystværk: Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Quint 1 1/3; svelle. Tremulant.
Pedal: Subbas 16', Gedakt 8' (1990), Fagot 16' (1990).
Koblinger: PB, HP, BH.

 

Orglet er tegnet af arkitekterne Rolf Graae og Richard Aas.

 

Kirken

Vester Nebel Kirke er opført af granitkvadre og marksten på granitsokkel og består af kor og skib fra den romanske periode. Kirken er sandsynligvis opført i 1300-tallet, og i koret findes ornamentale dekorationer af Liljemesteren fra omkring 1500-20.

Granitkvadrene findes på koret samt skibets gavle, og markstenene ses på

skibets langsider. Et større parti østligt i nord muren er dog senere ommuret i tegl.

I senmiddelalderen blev der ud for skibets syddør tilføjet et våbenhus af granitkvadre, marksten og munkesten. Gavlspidsen er prydet med et savskifte og fem spidsbuede højblændinger. Ligeledes blev der ved skibets vestende bygget et tårn med saddeltag.

Tårnets nederste murværk er af granitkvadre og det øvrige at tegl. Korets gavlspids blev i samme periode ombygget med tegl og dekoreret med fire dobbelte savskifter.

Kirkens teglstenspartier er hvidkalkede, og kvaderstenspartierne står i rå mur. Hele kirken er tækket med bly.

Særlig interessant er et krucifiks på skibets nordvæg.
I figurens hoved fandt man i 1952 i et hulrum en lille pakke med relikvier samt en pergamentstrimmel med følgende indskrift: 'Dette ribben fra de 11.000 jomfruer er anbragt her af magister Thyge, kantor i Ribe, i det Herrens år 1318, 8 dage efter Herrens himmelfart til ære for det hellige kors'.

Desuden en mosaikrude fra 1979, udført af kunstneren Jens Urup Jensen.

I Vester Nebel Kirke

Orglet er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1964 med 4 stemmer og et manual. I 1985 udvidet med en pedalstemme. (kun til d')

Disposition:
Manual: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'.

Pedal: Subbas 16'

Kobling: MP