Introduktion til Cicely Saunders v. hospicepræst Bente Bramming

Hospicebevægelsen
Historien om Cicely Saunders fortæller om en særlig kvinde, der gennem indsigt og vilje starter hospicebevægelsen, og at der derfor rundt i hele verden oprettes hospices. Hospice er som bekendt et sted, hvor mennesker med en uhelbredelig sygdom kan blive hjulpet i forhold til smerter men mere end det. For det, som Cicely Saunders så var, at det at være ramt af en uhelbredelig sygdom betyder smerter og sorger på flere niveauer. Foruden kampen med de fysiske smerter er den enkelte også under et stort pres både psykisk og socialt i forhold til spørgsmålet om meningen med livet. Og det ikke bare patienten, der er ramt her men også patientens pårørende: Familie og nære venner.

Total-modellen
For at være sikker på, at plejen af patienterne tager højde for, at de lider i mere i en forstand – og at deres pårørende også behøver omsorg - udvikler Saunders en model, der hedder ”Total pain”. Modellen, ”den totale smerte”, hvis vi tager det på dansk, skal virke til lindring på såvel et fysisk plan samt også på psykisk, socialt og åndeligt plan. Derfor har man på hospices foruden læger, sygeplejersker og fysioterapeut også psykolog, socialrådgiver og præst ansat. (Og som noget nyt og værdifuldt er man også begyndt at bruge musik til smertelindring gennem musikterapeuter.)

Begyndelsen
Det, der er med til at sætte Saunders i gang er to meget forskellige ting. Hun uddanner sig først som sygeplejerske, men får i løbet af hospitalsarbejdet under 2. Verdenskrig en rygskade, og uddanner sig nu til socialrådgiver. Socialrådgivere (social workers) hørte til på engelske hospitaler. Og det er på hospitalet, at Saunders møder en ung jøde fra ghettoen i Warszawa; han er uhelbredelig syg af cancer. Cicely Sanders kommer tæt på den unge mand, og de er enige om, at der er et grundlæggende behov for et sted eller et hjem, hvor uhelbredelige syge kan blive plejet, ikke med henblik på helbredelse, men for at gøre den sidste tid så god som mulig. Den unge mand donorer 500 pund til et sådan hjem, og dermed står Saunders i 1950 med en ny opgave i livet: At bygge et hjem op for uhelbredelige syge. Og et af de grundlæggende mottoer er her: ”Sig aldrig, at der ikke er mere vi kan gøre, men at vi kan gøre alt muligt, for at den sidste tid kan blive så god som mulig.”

Smertelindring
Noget af det, som Saunders ser som et af de allerstørste behov, er behovet for smertelindring. Læger og folk i almindelighed mente, at det var farligt at bruge fx morfin som smertestillende, dels fordi det kunne gøre patienterne afhænge, og dels fordi at afhængigheden ville betyde, at morfinen ville miste sin effekt, når patienterne for alvor fik brug for smertedækning. Saunders var ikke enig; på baggrund af hvad hun havde set i årene på hospitalerne (St. Lukas og St. Joseph´s), var hun overbevist om, at morfin kunne bruges både tidligt og sent i et sygdomsforløb og ville kunne hjælpe patienten hele vejen. ”Hvis du vil ændre på brugen af morfin, må du uddanne dig til læge”, fik hun at vide. Hun måtte altså have en lægelig baggrund og tog til Oxford først i 1950´erne og uddannede sig til læge. Herefter tog hun aktivt fat på begge opgaver: En bedre smertelindring og et hospice; i 1967 åbnede hun med en stor gruppe af støtter St. Christopher´s Hospice i London. Saunders ledede St. Christopher’s fra 1967 frem til 1985 samtidig med at hun i tale og skrift arbejdede for smertelindring.


Kristentro
Det er først som en voksen kvinde, at Cicely Saunders får et kristent ståsted, og som det fremgår af talen: Watch with me! (”Bliv hos mig og våg!”), så bliver den kristne tradition udgangspunktet for det videre arbejde. Det betyder imidlertid ikke, at hun mener, at alle patienter eller personale skal bekende sig til den kristne tro, men for Saunders selv er troen en hjælp i arbejdet. Hun er her inspireret af ordene, som Jesus siger til sine disciple i Gethsemane Have: ”Bliv hos mig og våg”.  Jesus véd nu, at han skal dø og er grebet af angst og siger derfor til dem, der er omkring ham, at de skal blive og være der for ham.

Talen, Watch with me! holdt Cicely Saunders i 1965, ved generalforsamlingen for St. Christopher’s Hospice, altså mens man var i gang med at bygge det nye hospice.

Interview på youtube        https://www.youtube.com/watch?v=KA3Uc3hBFoY
Hvis man har lyst til at se Saunders som en moden kvinde, findes der et kortere interview på YouTube. Interviewet er fra 1983, det vil sige nogle år efter, at hun blevet optaget i engelske adel med titlen Dame Saunders som anerkendelse for hendes nyskabende arbejde indenfor smertebehandling.